Tuesday, August 19, 2008

En dejlig weekend med min familie ... A precious weekend with my family

90 år er en langt tid at leve. En familie som er heldig at have nogen om 90 år kan kende når døder mennesket, sit liv skal ende ikke. Sit liv fortsætter i liverne af hver menneske som kendte og elskede hende. Jeg kender denne er rask... fordi selv om vi havde MoMo Fontenots begrævelse i lørdags, er hun ikke væk. MoMo Fontenot lever ind sine fire børne, en svigerdatter, en svigersøn, otte barnebørne, syv oldebørne og tre olde oldebørne Hver dag, har vi hende i vores hjerter, vores tanker, vores billeder, og især, vores madopskrifter!
90 years is a long time to live. A family who is lucky to have someone for 90 years can know when the person dies, her life will not end. Her life continues in the lives of each person who knew and loved her. I know this is true….because although we had MoMo´s funeral on Saturday, she is not gone. MoMo Fontenot lives in her four children, a daughter in law, a son in law, eight grandchildren, seven great grandchildren and three great-great grandchildren. Everyday we have her in our hearts, our thoughts, our photos and especially, our recipes!

Vores weekend var meget svær, men også meget dejlig. Vi fortalte hende farvel, men vi kender vi sender hende hjem at være med PaPa Fontenot igen. Vi er sikker på MoMo skal kigge for ham FØR hun kigger for det poker bord i himmel! Hele weekend, sad vi sammen, som Fontenot familie, fortæller historier om MoMo, og griner om ting hun sagde—husker hvor sagde hun alting 3 eller 4 navner før hun sagde den ret navn! ”Barbara, Beverly, Derenda, I mean, Kelli Ann!!”
Our weekend was very difficult, but also very precious. We told her goodbye, but we know we are sending her home to be with PaPa Fontenot again. We are sure MoMo will look for him BEFORE she looks for the poker table in heaven! The whole weekend we sat together, as the Fontenot family, telling stories about MoMo, and laughing about things she said –remembering how she always said 3 or 4 names before said the right name! “Barbara, Beverly, Derenda, I mean, Kelli Ann!”
Min søster og jeg sov i MoMos lejlighed (som er bagved min ønkels hus) og det var så sød for at have to mere aftener der... laver kaffe med hendes lille kaffemaskine, sidder i spisebordet hvorvi spiste mange mange måltid sammen og især tænder op AIR CONDITION to 72!! Det var mere koldt til denne weekend end nogensiden!!
My sister and I slept in Mo´s apartment (which is behind my uncle´s house) and it was so sweet to have two more nights there… making coffee in her tiny coffee pot, sitting at the dining room table where we ate many many meals together and especially, turning down the Air Conditioner to 72!! It was colder in there this weekend than ever before!

Til MoMos rosary, var jeg heldig at have lejligheden at representere vores familie og taler til enhver af MoMo—imens hun lægger i skrinen kun en får tommer fra mig. Jeg fortalte om hvor var hun med min mor dagen jeg kom ind verden, klar at hjælpe min mor sørge for mig-- om hun og jeg plukker brombær sammen for at lave brombær kage og at give til PaPa for at lave hans hjemmelavet vin—om spiller Doble Solitaire sammen mange senere aftener til timer imens PaPa sov—om hvor den storrest kapitel i min madopskrifter bog er ”M” fordi alting jeg laver kommer fra hende køkken—og om min mest dejlig huskomelse om hende som var da mor og jeg gik mere end 60 miles i october i ”Susan G. Komen 3 Day”. Vores hold heddede ”Mos Piger” fordi MoMo overløverede bræst kræft 18 år siden. Men det var ikke svær at tale med hende nær ligesom... fordi mennesket i skrinen var ikke min MoMo Fontenot... den var kun hud, ben, og hår... MoMo er i mit hjerte, og mine kusiner hjerter, og min ønkels hjerte, og min mors hjerte, og min søsters hjerte og hun skal være ind hver ny baby vores familie har i fremtiden. MoMos sjæl skal altid leve i os.
At MoMo´s rosary I was lucky to have the opportunity to represent our family and talk to everyone about MoMo—while she lay in the casket, only a few feet from me. I told about how she was with my mom the day I came into this world, ready to help take care of me—about she and I picking blackberries together to make blackberry cobbler and giving our extras to PaPa so he could make his homemade wine—about playing Double Solitaire man late nights for hours while Pa slept—about how the biggest chapter in my recipe books is the “M” because everything I make comes from her kitchen..and about my most precious memory about her which was when mom and I walked more than 60 miles last October in the Susan G. Komen 3 Day. Our team was called “Mo´s Girls” because Mo beat breast cancer 18 years ago. But it was not difficult to talk while she was so near like that…because the person in that casket was not my MoMo Fontenot….it was only skin, bones and hair…MoMo is in my heart, and all my cousin´s hearts, and my uncle´s heart and my mom´s heart and my sisters heart and she will be in each new baby our family has in the future. MoMo´s spirit will always live in us.

Min ønkel "Bubba", Min tante Maria og Toto ....My uncle Bubba, my aunt Maria and Toto

Mine kusiner Frankie, Angella, Krystal, Tegan, min søster Jennifer and Bubba

Spiller "SKAT" med Mos penge .... Playing "SKAT" with Mo´s money

Mos piger ... Mo´s girls

Du kender du er i Nederland hvor... LOL ... You know you are in Nederland when... LOL

Matthew og Krystal og baby #2 ... Matthew and Krystal and baby #2

Bubba laver mad for enhver hele weekend ... Bubba cooks for everyone all weekend

Kelli og Jennifer, søstre og bedste veninde ... Kelli and Jennifer, sisters and best friends

Enhver snakker med mor og far på Skype ... Everyone chats with mom and dad on Skype

Perfekt blomster for Mo ... Perfect flowers for Mo

7 comments:

Rachel said...

Hi Kelli -
You have such a great, loving family. I'm glad that you were able to spend time with them during this difficult time.

And it's great how you were able to connect everyone with your Mom & Dad through Skype!

I love the flowers for your Grandmom... I'm sure she was smiling from heaven at those hands (and the flowers of course). :-)

Unknown said...

Kelli,
You spoke so eloquently about Maw-Maw, and I don't think anyone could have said any more any better about what she means to our family. It was great to spend some time with you and J; I just hope that we still get to see you guys occasionally down here. I love ya!

Ellen and Sharon said...

What a blessing Mo Mo must have been to your entire family, not to mention her friends! We feel like we have come to know you all through your blog. Thank you for that.

N said...

This is very touching and heart warming. It's great that your family is also looking at the positive side of a tragedy. My great-grandma passed away last year in Taiwan, but we were not able to attend the funeral.

Well, I'm also happy to see your family has a great bound together. It's something that every family should have or wish for. Take care:)

Unknown said...

I am so glad you were able to have some time with your family. Hope you have a great trip "home"

Mom said...

Just seeing the pictures...makes me feel like I was there. Thanks for all you did!!

HOLMES said...

What a wonderful tribute to your grandmother, and what a wonderful way to spend the weekend... remembering your grandmother, being together as a family, and celebrating her life. H